Pædagogiske lærerplaner

Wiegaardens Naturbørnehave

Pædagogisk læreplan

 

Socialministeriet har besluttet at der skal arbejdes med pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud fra 1. august 2004. Derfor har vi i børnehaven revideret vores virksomhedsplan og omskrevet den så den indeholder vores pædagogiske læreplan.Virksomhedsplanen beskriver vores pædagogiske praksis til personale, forældre, studerende, forvaltning og andre interesserede.Virksomhedsplanen skal bruges som et arbejdsredskab i personalegruppen, til at udvikle vores pædagogiske praksis, til at dokumentere og evaluere vores arbejde og til at blive klogere på vores dagligdag. Den skal revideres årligt, og godkendes i forældrebestyrelsen og i børne- og kulturforvaltningen.

Vi prioriteter legen højt og vil gerne respektere og værne om den. Der skal være plads og mulighed for at lege – eller foretage sig andre ting – sammen med de børn eller voksne, man selv har valgt at være sammen med. Børn har brug for at lege i fred og ro uden unødig indblanding fra voksne. Derfor er vi varsomme med at strukturere og regulere børnenes leg for ikke at ødelægge legens naturlige forløb. Vi blander os og involverer os i legen, når det er nødvendigt og befordrende. Ellers iagttager vi på afstand og har på den måde føling med børnenes leg og aktiviteter.Gennem legen udvikler børnene sig. De lærer sig selv, deres egne muligheder og grænser at kende. De samarbejder med hinanden, lærer af hinanden og opdrager hinanden. De får erfaringer med at omgås hinanden og lærer spillereglerne for fællesskab og socialt samvær.

Ofte udvikler legen sig til rolleleg, hvor børnene lever sig ind i forskellige roller og situationer, f.eks. far mor og børn. På denne måde bruger børnene deres viden og erfaring i kombination med nye indtryk, så deres leg bliver udviklende. Rammerne i Wiegaarden giver optimale muligheder og plads til mange former for leg. Både den ”vilde” og kraftfulde leg og den mere stille og intime leg, som kræver ro og uforstyrrethed. 

 

Sprog

Mål

I dagligdagen skal vi skabe en stemning med et støjniveau, så alle kan holde ud at være i huset.                                                      

Børnene skal have mulighed for at få kendskab til sange, eventyr, rim og remser

Børnene skal have sproglig opmærksomhed. Vi skal give dem mulighed for at udvikle deres ordforråd, udtale og begrebsverden.           

Børnene skal blive i stand til at fortælle om oplevelser. De skal opfordres til at bruge sproget og være omgivet af voksne, der er opmærksomme på måden de taler på og lytter til børnene og hinanden.

Børnene skal have mulighed for, at lære at give verbalt udtryk for følelser til hinanden. De voksne skal hjælpe med at sætte ord på deres følelser og selv fremstå som autentiske voksne, der giver udtryk for glæde, begejstring og vrede mv. 

Metode

Vi skal som pædagoger, vise det gode eksempel. Vi skal bruge sproget med alle nuancer. Der skal være daglige sange, nye, gamle, højtlæsning, rim og remser.  Det skal ske med mange gentagelser. 

Vi holder pauser under læsningen og taler om svære/nye ord. Vi er bevidste om at bruge enhver lejlighed sammen med børnene, til at eksperimenter med sproget.  Det skal være naturligt at vi taler sammen om hvad der sker.

Vi vælger at spille spil og lege fælleslege med passende sværhedsgrad. I forhold til børnenes udvikling. 

Vi skal som pædagoger ikke råbe, men gå tæt på, når vi fx. vil snakke med barnet på legepladsen.

Eksempler fra hverdagen

Når vi har samling med børnene, før vi spiser madpakker, bruger vi ofte protokollerne som udgangspunkt for samtalen. I den står alle oplysningerne som navn, adresse, forældrenes navn og børnenes fødselsdag. Børnene bliver på skift spurgt om hvad deres far og mor hedder, hvor de bor og hvornår de har fødselsdag. (selvfølgelig alt efter alder).

Når vi bager brød, læser vi opskriften op for børnene. De skal hjælpe med at finde ingredienserne. Gentage hvad der skal puttes i skålen. Mange gange i løbet af processen taler vi om hvad vi laver. Børnene erfarer at der hører bestemte ord til bestemte aktiviteter.

 

 

Sociale kompetencer

 Mål

Relationen mellem barn og pædagog, og barn/barn, anses som det centrale i dagligdagen.

Børnene skal have mulighed for at få kendskab til regler og normer, som er gældende i forskellige sammenhænge. Betydningen af at være en del af fællesskabet (i børnehaven) er fx. at vi skal lære at vise hensyn, vente på tur og indordne sig.

Man skal turde stå frem i midten og ”være på ”.

Blive bekendt med sit eget ansvar i forhold til at udvikle og vedligeholde gode relationer til børn og voksne.Igennem legen skal børnene have mulighed for at tilegne sig færdigheder, der gør dem i stand til at føle empati, respekt og omsorg for andre. Vi skal acceptere hinanden og vores forskellige evner.

Metoder

Vi giver børnene konkrete anvisninger på konfliktløsninger. Hjælper med at ”sætte ord på ”.

Her skal du ikke slå, men sige la ´vær. Henvise til nye ideer.

Rutiner omkring samlingen giver tryghed i hverdagen. Vi forventer at børnene lytter efter ved højtlæsningen og når andre taler.

Vi beder om ro, afleder og gør samlingen interessant. Tager udgangspunkt i noget vi ved interesserer børnene, turen vi lige har gået, det døde dyr vi fandt på vejen. osv.

Når vi leger en leg første gang spørger vi børnene ”hvem har lyst til at prøve.” Der er altid nogen der gerne vil, det hjælper de mindre modige til at se, at det ikke er så farligt, så de selv får lyst til at prøve.

Vi giver tid og rum til uforstyrret leg. Er der behov for det, tager vi aktivt del i legen og viser, hvordan spillereglerne er.

Hjælper med at finde legekammerater til dem, der har svært ved det. Laver planlagte aktiviteter fx. med jævnaldrende.

Personalet skal være der, når barnet har behov . Pædagogerne skal være gode eksempler og gå foran for at vise børnene hvordan man gebærder sig. ”tak for mad,” at sige ”tak,” når man får noget.Vi skal ”se” barnet og kende dets behov.

Personalet skal være nærværende og tage kontakt til barnet. Det dokumenterer vi jævnligt ved at lave relationscirklen en gang om måneden på p-møde.

Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i ICDP metoden, som alle ansatte er uddannet i. 

Eksempler fra hverdagen

Når der skal dækkes bord til frokost hjælper børnene på skift, 2 ad gangen. De sætter bl.a. madpakkerne på tallerknerne. Vi skaber ro, så der er mulighed for at tale, fortælle og lytte.

Når vi går tur, vælger den voksne bevidst, hvilke børn der skal med. Det er et valg der bliver truffet, fx. at alle i mellemgruppen skal med, for at de kan få en fælles oplevelse, som vi senere kan dele og samtale om. Der ved får børnene mulighed for at lære hinanden bedre at kende og skabe fælles relationer.

 

Personlige Kompetencer

Mål

Vi skal forsøge, at gøre børnene fortrolige med deres egen dagligdag i børnehaven, så de tilegner sig færdigheder, der gør dem i stand til at træffe beslutninger og valg.

Vi vil hjælpe med at give børnene selvtillid og tro på egen kunnen og værdi som menneske.Vi vil støtte til dannelse af barnets egen identitet og være sig selv i verden. 

Der skal foregå dannelse gennem samtale, dialog, respekt for barnet og deres forskelligheder med fokus på fællesskabet Vi vil udfordre barnets nysgerrighed og give det lyst til at lege.

Personalet skal være et godt eksempel i alt, hvad vi gør.

Metoder

Vi giver barnet alderssvarende udviklende udfordringer, som gerne skal resultere i opmuntring og succesoplevelser.

Vi skaber trygge rammer, ved at være tilgængelige og nærværende voksne. Giver tilbud om aktiviteter, støtter børnene i de valg de tager, så børnene tør tage udfordringen, og overskride egne grænser.

Få succes med det, med den voksne på sidelinien. Vi vil skabe fysiske rammer, der giver barnet mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og stimulering. Lave en dukkekrog, der indeholder de elementer, vi ved der bruges i en rolleleg.

I hverdagen skal der være tid til uforstyrret leg. Hvor de får mulighed for at eksperimentere og fantasien får frit spil. Det er her børnenes univers skabes. 

Pædagogerne må iagttage og observere, hvad der sker i legen og hjælpe, hvis der er behov. 

Eksempler fra hverdagen

I besøg i zoologisk have, så vi søløverne ”optræde”.

Da vi kom hjem i børnehaven legede børnene zoo.

Den voksne bød ind i legen med at være dyrepasseren der viste hvad søløverne kunne.

Derefter trækker den voksne sig ud af legen, hvorefter en ny treårig overtager rollen som dyrepasser.

Det er så spændende en leg at hun formår at få to femårige med til at være søløver.

 

Naturen

Mål

Vi prioriterer at der er en gruppe børn på tur hver dag.

Det giver mulighed for at holde fokus på få ting ad gangen og en oplagt chance for god relation til det enkelte barn.

Børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. De får mulighed for at få en fornemmelse af årets gang.

Børnene får mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen og lære, hvordan man opfører sig, med respekt for omgivelserne og miljøet.Børnene får mulighed for at få kendskab til lokalområdet og dets muligheder.

Det styrker fællesskabet og kammeratskabet at gøre noget sammen.Bearbejde indtryk efter en tur/aktivitet.

Metode

Ved at en gruppe går på tur hver dag, giver det mere ro hjemme i børnehaven, og mere plads til udfoldelse for det enkelte barn. Børnene der er ude, har mulighed for at danne nye venskaber og få fælles oplevelser, der ikke er mulige indendørs.

Der er altid højt til loftet og langt til væggen udenfor. Det giver optimale muligheder for leg, med færre konflikter og mindre støj, når vi er i naturen.Børnene eksperimenterer og får 1. håndsoplevelser.

Børnene sanser, at det regner, sner, hagler, mv. og vi taler om, hvad der gør det/hvorfor. Vi viser børnene, at der kan være både høj- og lavvande i fjorden. Vi viser og forklarer børnene, at de ikke må hoppe i myretuerne og løbe nede ved fårene. At vi følges ad, når vi går forbi hestene.

Vi eksperimenterer sammen med børnene og laver fx. dæmninger ved fjorden.For at efterbearbejde oplevelserne vi har haft, kan vi tage ting med hjem fra naturen. Tegne, male og skrive historier

Eksempler fra hverdagen

Når vi går tur har vi faste steder vi går hen: Kolonien, grisesøen, sandskreddet, fjordparkens legeplads, golfbanen, dæmningen, Rillos hule, hestene og fjorden.

Vi går hen til stedet og leger der til turen går hjem igen.

Børnene kender efterhånden stederne og siger: Jubi, vi skal ned til Rillos hule – så skal vi lege….Vi tager altid kamera med på tur – sidst fotograferede vi ”stoppestederne”.

De blev fremkaldt og lamineret da vi kom hjem.Det bliver nu brugt som samtaleemne om, hvordan vi gør, når vi går tur og hvor stoppestederne er henne.

 

Æstetiske og kulturelle udtryksformer

Mål

Børnene skal udvikle forskellige udtryksformer. De får mulighed for at kende til traditioner og vores kultur.

Der skal være tid og mulighed for fordybelse og udfoldelse.

Børnene har adgang til materialer og redskaber der kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. Der skal skabes ro til undersøgelser.

Børnene skal have udfordringer, der øger kropsbevidstheden og giver selvtillid. Der skal være mulighed for fysiske udfordringer og bevægelsesfrihed. Børnene skal få fornemmelse for deres egen krop og sanserne skal udvikles. 

Metoder

Vi har tradition for at gøre meget ud af højtiderne. Vi mener, det er en vigtig del af vores kulturarv, og ser det derfor som vores opgave, at oplyse børnene om højtidernes oprindelse, og hvordan og hvorfor vi fejrer dem. Vi har ikke noget specielt religiøst udgangspunkt, men mener hver højtid kræver at få sin historie fortalt.

Børnene får mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer fx. papmache, træ, maling, saltdej.

Der skal leges skuespil og opføres teater så børnene kan lære forskellige udtryksformer. Det skal være både planlagte og spontane. På den måde fordres nye legemuligheder.

Eksempler fra hverdagen

Vi havde planlagt Ridder-dag for alle i børnehaven. Udstyret skulle være i orden, hjelme eller prinsessekroner, orker eller konger. Der blev lavet papmache og processen omkring fremstillingen af diverse hjelme kunne begynde.

Fingrene i massen – Førstehåndsoplevelsen er meget forskellig nogle børn skal have meget hjælp og lokkes med før de vil prøve, mens andre synes det er skønt at have fingrene i papmache.

Uanset om du er forsigtig eller kaster dig ud i udfordringen med det ukendte materiale, er det vigtigt at du sidder sammen med en voksen der kan hjælpe, støtte og styrke dig hvor der er behov.(foran- ved siden af eller bagved barnet, de tre læringsrum).

 

Krop og bevægelse

Mål

Børnene skal bruge deres krop, være fysisk aktive og opleve glæden ved at bevæge sig. Deres sanser skal pirres og nysgerrigheden fremmes. Motorikken bliver styrket, både i fri leg og ved tilrettelagte fysiske udfordringer.

Vi oplever gennem vores sanser, udvikling af sanserne er grundlaget for indlæring.Vores beliggenhed med kun 10 min. gang til Fjorden og midt i bakkerne. Gør at vi er meget ude i naturen. Det er den bedste gymnastik sal.

Metode

Der er en gruppe børn ude i naturen hver dag. Her bliver løbet og hoppet i kuperet terræn. Børnene bliver fortrolige med lokalområdet og kan efterhånden finde vej, ved hvor vi skal gå hen på de forskellige ture. Vi har faste ”stoppesteder” – hvor vi venter på hinanden.

Indenfor i børnehaven, er det tilladt at bruge borde og stole, hvis det fordrer legen.

Her bliver gået på line og optrådt på ”slap line” (borde sat sammen som en scene).I perioder er vi i gymnastiksalen eller dramasalen. Vi låner naboens (Thorsgaard Efterskole).Børnene leger her planlagte alderssvarende lege med de voksne.

Eksempler fra hverdagen

Vi er en flok taget på tur til sandskreddet ved fjorden. Det tager ca. 20 min at gå derned. Børnene går i det tempo de har lyst til, vi stopper altid ved leddet, den store sten og andre faste steder for at samle op på flokken.

Da vi er ved sandskreddet løber vi straks helt ned til fjorden. Tager strømper og sko af mærker på vandet…og løber så op af sandskreddet igen. Efter ca. 1 times løben og legen går turen tilbage til børnehaven.

Øv – vi skulle ha´ taget madpakker med herned.

Det tager længere tid at gå hjem end herned.